lørdag, december 24, 2005

Så det jul igen

Julen 2005 bliver en indkøbsfest som aldrig før. Der ligger pakker under træet for flere penge, end der nogensinde har ligget. Vi har opsving, det kører derudaf, vi kan få og købe næsten hvad vi vil...

Men mens vi køber de dyre gaver, glemmer vi at julen ikke handler om gaver men om samvær. I dagligdagen glemmer vi at samværet er det vigtige?
Vi tror vi kan købe os til alt - men visse ting kan vi ikke købe os til... f.eks. kærlighed og fællesskab.

Det handler julen om!

GLÆDELIG JUL!

søndag, december 18, 2005

EkstraBladet: Danskere bag 32 drab....

Ekstra Bladet har idag på forsiden en mega stort opsat historie, men de vender den selvfølgelig efter det, der sælger aviser istedet for det, der kunne forandre verden.

På forsiden står: "INDVANDRERE BAG 21 AF 53 DRAB"...
Det er en forskrækkelig historie, og politichefen er dybt bekymret.

Det er jeg også. Det vil nemlig sige at der er DANSKERE BAG 32 DRAB og dermed fører vi stadig over indvandrerne i antallet af drab. Jeg har desværre ikke så mange venner, der er indvandrere - de er jo af samfundet placeret i ghettoer, langt fra alle os danskere - men jeg har til gengæld mange danske venner... Pressen har hidtil tegnet et billede, hvor det stort set kun er udlændinge der slår ihjel og udøver vold - men idag ved jeg, takker være Ekstra Bladet, at det er danskerne jeg skal være bange for.

Jeg vil åbne begge øjne når jeg går gennem gaderne fremover.

Tak ekstra-bladet for denne fantastiske nyhed. Og tag så istedet at se på det sidste tal: nemlig at der i DK er sket 53 drab - uanset hvem der så har gjort det. Det er ganske meget og skulle vi ikke prøve at skrive historier om HVORFOR så mange lader livet i vores andedam - istedet for at pege fingre. Det sidste gør sådan set kun, at en udsat gruppe får lyst til at gøre endnu mere...

Der er selvfølgelig en historie. Indvandrere står bag halvdelen af drabene i DK, på trods af at de kun er 10% af os. MEN... kunne vi for en enkelt gang skyld diskutere HVORFOR og om vi selv bærer en del af skylden for, at disse mennesker ikke føler sig trygge i vores land. Det ville være rart med nogle bud...



/Søe