Pia C forlader Konservative

Der er gang i faneflugterne på borgen. Nu er det Pia Christmas-Møller der stopper i Konservative kort efter valget. Det bliver spændende om medierne nu også slagter Bendt Bendtsen som de prøvede med Khader da Bjarke Larsen forlod Ny Alliance.

Mon ikke Pia kunne fristes af Ny Alliance. Hvis hun meldte sig under de faner, der kan det meste af det hun savner ved Bendtsen. Jeg skiftede selv fra Konservative til Ny Alliance. Springet var ikke stort, anstændigheden ganske meget større.

Gør hun det, ja så vælter regeringens flertal med Dansk Folkeparti. Så er Ny Alliance tungen på vægtskålen - og Pia Kjærsgaard er derude, hvor hun hører til.

Bjarke Larsen forlader Ny Alliance

Kære Ny Alliance.

Nu er det jo ikke første gang en forsmået kandidat forlader et parti, og det skal Bjarke Larsen da være i sin fulde ret til. Men hvis han smækker voldsomt med døren, så skal dette smæk være baseret på viden, fakta og være godt funderet. Jeg synes hans bortgang fortjener en analyse og en del ord med på vejen!

Bjarke Larsen udviser en ufattelig mangel på kendskab til kommunikation, strømninger og folkestemning i forhold til politiske partier. Det kan undre at en så svag kommunikator kan ha stået som redaktør for Det Radikale Venstres medlemsblad – ligesom Bjarke Larsen selv har et kommunikationsbureau. En sådan stilling bør jo ha givet et minimum af kendskab til såvel politiske strømninger som kommunikation - men åbenbart er den mulighed for at få erfaring gået henover Bjarke Larsen, der i denne udmelding viser sig så svag, at han ikke fra min side vil blive savnet som kandidat – for ikke at tale om, hvis han var kommet ind.

Anklagerne fra Bjarke Larsen mod partiet er i hvert fald, set med mine øjne, på børnehaveplan. Og motivet er besynderligt. Hvis man vil ændre et parti, bliver man og kæmper for sine holdninger – ellers må man bare gå i stilhed. Bjarke Larsen troede måske han fik oprejsning af denne svada, som han naivt troede kunne holdes intern, men sandheden er i mine øjne, at han er sunket helt ned under gulvbrædderne.

At Ny Alliance skulle være ”den største fiasko i nyere tid” er en alvorlig anklage.
Jeg kan pege på både mange partier og enkeltpersoner på tinge, der kandiderer til den titel. Tværtimod startede partiet på rekordtid, og sidder nu i folketinget. ”Gode gamle” partier som enhedslisten, kristendemokraterne og CD mv. er ikke engang derinde – hvorimod et helt nyt parti sidder med ved bordet. Og ”ved bordet” er endda den regulære virkelighed, de sidder ved bordet fordi partiet var med til at gøre regeringsgrundlaget endnu mere spinkelt end det er rart for Bendtsen og Fogh. Det må siges at være en succes! Og det er PRÆCIS det vi alle med alliancehjerte skal huske, selvom det kan virke som om, at alle anklager regner ned over partiet lige nu.

Bjarke Larsen dømmer helt tydeligt partiet udfra det fald der var fra meningsmålinger til virkelighed. Og det er usagligt at anklage hverken partiformand eller partiet som helhed udfra denne talmagi. Enhver der bare har en smule fornemmelse for politik og kommunikation VED jo, at der er nyhedsinteresse. Den var der med det samme, og det havde den næsten været om det havde været Alliance, fætter BR eller Jacob Haugaard. Vi havde en højre blok og en venstre blok, og nu nogle kendte politiske figurer der turde nyt.

Alle kredsede om partiet, alle øjne var rettet mod partiet og stifterne – og internt kæmpede man både med at opbygge et apparat, gøre klar til valg, udforme politik og ”få alt op at stå” – samtidig med at man eksternt skulle holde tungen lige i munden i forhold til den store interesse udefra. En interesse der samlede sig markant omkring politikken, som endnu ikke var færdig.

Enhver kunne se hullet nærme sig!
ALLE der kender en smule til denne business VED jo, at det ikke varer ved. Den søde forårstid bliver vinter.

Pressen opdager, at de har forfordelt eet parti frem for de andre – og senere måske kan få skyld for at ha startet Ny Alliance. Det kan en neutral presse ikke arbejde med. Derfor måtte tiden komme, hvor den positive presse vendte. Det kom de sidste to uger op til valget. Så var der drøn på anklagerne, der blev nærkigget i alle mærkesager – alle satte alt ind på at finde ud af, om kongen havde tøj på eller var nøgen. Kigger man godt efter, er der ingen konge der er fuldt påklædt. Og da slet ikke hvis man begynder at løfte dynerne.

Ny Alliance kom ud i det værste stormvejr et parti endnu har oplevet i en valgkamp. Der var historier fra alle sider. Værst blev Qvortrups fuldstændigt udokumenterede påstand om sort arbejde, den lagde en tvivl ud i befolkningen. Uanset om de så har en lav fornemmelse af Se&Hør, så er tvivl et dødsstød. Tvivler man, så bruger man krydset på det sikre.

I det sekund jeg så forsiden på Se&Hør 2 uger i træk vidste jeg godt, at partiet på dagen ville være tæt på spærregrænsen. Det vidste alle - og Bjarke Larsen burde ha oparbejdet samme viden og tæft for politik gennem sit virke i de radikale. At meningsmålingerne viste modsat er kun et spørgsmål om, at folk ikke svarer gallup ærligt i en sådan situation. Det er sympatisvar til Gallup, men straks mere alvorligt i stemmeboksen. Udover Se&Hør begyndte andre medier også en nedtur i historierne. Det var påfaldende, at samtlige medier droppede Qvortrup, men de havde ikke noget imod at viderebringe historien om Nasers port.

Presse-værn kræver tid og indarbejdet teamwork
HVIS man skal klare en sådan jagt på personer og partiet, så skal man ha opbygget et værn. Værnet skal med sikkerhed bestå af trænede rådgivere, samt udefrakommende folk, der kan træde til med second opinions. Værnet skal være sammentømret, forberedt og ubrydeligt. Et sådan værn havde Ny Alliance ikke endnu. Selvfølgelig blev der begået fejl i kommunikationen. Mange endda. Selv de partier der har stået for det samme i 100 år lavede bøffer. Og for et nyt parti kan det ikke undgås at disse mangedobles. Der var rigtig dårlig rådgivning nogle gange – men altså også en svær opgave, hvor der burde ha været hentet krisehjælp udefra.

At skylden nu kastes på Naser og partiledelsen er igen en børnehaveagtig tankegang. Hvad gjorde Bjarke Larsen selv i den tid? Hvor var han i debatten og på forsiderne? Hvorledes gik han ind i forsvaret på de mange angreb? Jeg bor i Bjarkes område, havde også kontakt med ham under valgkampen med råd, og jeg så ikke den store forsvarstale eller forklaring i læserbreve fra hans hånd, hvor han måske kunne ha drejet fokus væk fra tåbeligheder og over på realpolitik.

Ingen forhindrede egne spor
Bjarke Larsen kunne ha åbnet munden før nu, hvor det giver en pinlig efterklang. Jeg har både gennem valgkampen og via Infomedia læst alt, som Bjarke har formuleret i pressen og udtalt gennem valgkampen, og flere gange bruger han ordret sætninger fra Nasers mund, som f.eks. ”det er jo ikke folk fra Robinson vi har opstillet”. Topstyring kommer kun, hvis ord er tvunget ned i halsen på folk. Under valgkampen kan jeg se på alle Bjarkes læserbreve, at han både har gentaget ord og holdninger og sætninger, der er formuleret og sagt af partistifterne.

Hvis Bjarke var uenig, kunne han ha tænkt lidt selv under valgkampen – i stedet for først at gøre det nu. Han havde chancen - og da han har et kommunikationsbureau, må man formode han kan håndtere et tastatur! Også ved gennemlæsning af hans hjemmeside på www.bjarkelarsen.dk finder jeg intet, der ville ha kunnet hjælpe partiet i de hårde anklager under valgkampen – og da partiet jo ikke kun har brug for hjælp under valgkampen men også bagefter, kan det undre mig at der ikke på hans hjemmeside står om han blev valgt ind eller ej – samt noget som helst om partiets kampe siden Bjarkes eget nederlag var en kendsgerning! Tabt sag, fuck partiet og ideologien - videre i verden. End ikke i dag, hvor han trækker sig og er i aviserne, står der nyt på hjemmesiden.

Derimod fandt jeg på hjemmesiden en fantastisk sætning fra Bjarkes eget tastatur – nemlig hans dogmeregler for politisk debat: ”Valgkampene bliver i stigende grad præget af politiske udmeldinger og kommentarer, hvor det først og fremmest handler om at kritisere sine modstandere - ofte på et meget personligt plan - i stedet for at fremlægge sine egne bud på, hvordan fremtiden skal være”. Jeg kunne ønske, at Bjarke Larsen havde lyttet til sig selv, og fremlagt bud på hvordan fremtiden skal være i NA, i stedet for at anklage Naser og partistifterne personligt. Den lader vi stå et øjeblik…

Kun en svag bund giver topstyring
Det er altid let at beskylde chefen for nederlagene, men det var min fornemmelse under valget, at der blev kæmpet i flok. Jeg opfatter ikke ny Alliance som topstyret, selvom man INDEN man har bygget partiet helt op må lytte ekstra meget til dem, der står i front. Sådan er det – og skal det være!

Fornemmelsen om topstyring kan opstå på to måder:
- enten ved at partiets top kræver det – og endda suspenderer ballademagerne.
- eller ved, at ingen kandidater har mod eller hjerne til at pippe med eget næb.
Bjarke Larsen viste sig, overraskende nok, at tilhøre de sidste.

NA er en succes allerede, en succes med stort fremtidspotentiale.
Men jo kun for de, der vil kæmpe for en sag og en ideologi - frem for at opgive.